Kontakt os

(+45) 71 99 34 42
info@bygcom.com

Captcha kode

+45 71 99 34 42 info@bygcom.com

Ny hjemmeside!

BYGCOM A/S søger tilbudsberegner snarest muligt.

Er du en erfaren tilbudsberegner, der kan bidrage til at nå virksomhedens mål for vækst. Har du lyst til at arbejde med kalkulation af større og mindre byggeprojekter, og vil du være med til at skabe resultater, så er det måske dig, vi leder efter.

Virksomheden:

BYGCOM A/S er for alvor i gang med at bringe stålkonstruktioner til Danmark. BYGCOM ser disse stålkonstruktioner, som den nye løsning inden for byggeverdenen. Du bliver en del af en virksomhed hvor vi løber stærkt.

Jobbeskrivelse:

Jobbet vil primært bestå i udarbejdelse af tilbud fra vores sælgere. Sekundært vil du komme til at have et tæt samarbejde med vores tekniske tegnere og ingeniør.  Ydermere kan der forekomme opgaver på byggepladser, hvor du skal repræsentere BYGCOM og sørge for, at alt forløber efter planen.   

 

Vi forventer, at du:

  • har en byggeteknisk baggrund

  • har en relevant uddannelse, som f.eks. bygningskonstruktør

  • er analytisk anlagt og hurtigt kan gennemskue komplekse opgaver

  • er erfaren bruger af programmerne Autodesk REVIT samt AutoCAD

  • har gode it kundskaber

  • gode sprogkundskaber, herunder dansk, engelsk og gerne tysk

 

Derudover er det vigtigt, at du er en teamplayer og ønsker at løfte virksomheden som et hold. Du er struktureret og kan bevare overblikket selv i pressede situationer.

Vi tilbyder en spændende stilling i et ungt og dynamisk miljø. Du bliver en del af et team af dygtige og kompetente medarbejdere. Der hersker fleksibilitet, og du får mulighed for at præge din egen hverdag.

Stillingen er en fuldtidsstilling og arbejdsstedet er i Tjæreborg.

Ansøgningsfrist senest den 15. juli

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os.

Er ovenstående noget for dig, så send din ansøgning hurtigst muligt til info@bygcom.com mærket ”Ansøgning Tilbudsberegner”